tirsdag den 29. oktober 2013

Little sun


Hver dag tænder og slukker vi lyset i en uendelighed uden rigtig at tænke over, at det for nogle mennesker er en luksus at kunne det. 

I efterårsferien prøvede vi i vores familie, hvordan det er, når man ikke har adgang til lys overalt. Vi slukkede alt og brugte kun vores Little Sun en hel aften. Det satte virkelig nogle tanker igang om alle de ting vi her i Danmark og andre vestlige lande tager som en selvfølge. Mad, energi, lys, vand og tøj. 

I Uganda, hvor dag og nat altid er lige lange, bliver det hurtig mørkt. Energi Nord har lavet kampagnen Lys i Afrika, hvor de uddeler lampen LIttle Sun til familier i Uganda, så der kan arbejdes og læses efter mørkets frembrud. Fem timer i den afrikanske sol giver fem timers lys til en familie. Læs mere og støt op om projektet her. Billederne er lånt samme sted.




1 kommentar: